Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin

Hvis du har læst de 2 foregående indlæg i kategorien sociale medier, så ved du nu noget om, hvorfor sociale medier er vigtige for din virksomhed og hvad content er og gode råd til når du skal lave det. Hvis ikke, er de bestemt værd at tage et kig på.

Men… hvordan kommer du godt i gang? For at klare sig godt på de sociale medier, er der nogle ting, som er vigtige at overveje inden og have nogle mål for, hvad din tilstedeværelse, på sociale medier skal give din virksomhed eller brand.

Derfor er det en rigtig god ide at lave en social medie strategi.

Lav en plan

For at lave en social medie strategi, er det vigtigt, at du først starter med en plan. Hvad er målet med dine sociale medier – er det følgere, engagement, flere tilmeldte til nyhedsbrev eller måske trafik til hjemmesiden?

Uanset hvad målet er, er det vigtigt at have defineret det.

Hvilke sociale medier bruger din målgruppe?

Hvem er din målgruppe på de sociale medier? Det er vigtigt at du ved, hvem det er du prøver at kommunikere til. Det gør, at du bedre kan forstå deres adfærd på sociale medier, og hvilke sociale medier de befinder sig på.

Hvis din målgruppe for din virksomhed fx er 40+, giver det så mening at bruge al din energi på at være på et medie, hvor det primært er unge mellem 13-25 der er?

Det er vigtigt at vide, hvor din målgruppe befinder sig og hvordan de bruger disse platforme, når du skal bestemme dig for, hvilke medier du vil bruge. Her kan du fx se nogle data på, hvem er der er på, hvilke medier i de forskellige aldersgrupper og køn.

Tone of voice

Nu har du på plads, hvilke medier du vil bruge, og hvorfor.

Det næste du skal finde ud af er, hvordan din tone of voice skal være. Tone of voice er den måde man siger eller skriver tingene på. Fx en tekst til et billede eller den måde du siger tingene på, når du laver en video.

Sjældent kan billede- eller videocontent stå alene, uden en form for skrift, for at få rette budskab ud. Her er det vigtigt, at du finder en måde, hvorpå du fortæller en historie eller siger tingene på en måde, der fanger modtageren, og gør dig genkendelig. Det er ret undervurderet – og ret vigtigt. Måske kan du selv komme i tanke om nogle virksomheder, som du husker fordi de siger eller skriver tingene på en bestemt måde? Det er deres tone of voice.

Lav en contentplan

Det kan du gøre ved fx at lave en indholdskalender, så du har styr på, hvornår og hvor du skal lægge dit indhold op til dine følgere.

Det kan gøres meget simpelt i Excel. Det skaber en struktur for, hvornår og hvordan du også skal producere dit indhold, så du altid er med på tidslanen og kan måske endda lave forud, så du ikke skal stresse over, at du både skal lave indhold og ligge det ud på nettet.

Posting strategi

Næste spørgsmål er så – hvornår og hvor ofte skal du poste dit indhold? Det kommer tildels an på, hvilke medier du er på, og hvordan dine følgeres adfærd er på diverse medier.

Hvis du har en virksomhedsprofil på Instagram eller en Facebook side, kan du gå ind og se data på dine følgere. Her kan du se, hvornår de er mest aktive og på hvilke ugedage.

På medier du måske ikke har den viden specifikt om dine følgere, så kan du undersøge, hvordan det generelt er for de medier, eller poste og se hvor godt dine følgere respondere på dit indhold i forskellige tidsrum og dage.

En god hovedregel er dog, at du skal poste dit indhold kontinuerligt og i samme kvalitet. Algoritmerne på de forskellige medier gør, at man faktisk skal være en del mere aktiv end man måske først lige antager. Instagram og Facebook har særligt gjort det sværere for virksomhedsprofiler at opnå stort organisk reach, og derfor skal der muligvis ligges lidt flere kræfter i end, hvis det var en normal profil.

Et godt tip – Kig på dine konkurrenter der klare sig godt. Hvad gør de? Fungerer det godt? Så find inspiration i deres posting strategi. UDEN at kopiere selvfølgelig!

Et udsnit af det indblik du har om din målgruppe på Instagram: 

Skal vi hjælpe dig?

Hos Komenti står vi klar til at hjælpe dig med din sociale medie strategi. Med os, bliver du skarpere på, hvordan og hvad du kan optimere, for at få mest muligt ud af dine sociale medier.

Kontakt os for at få et uforpligtende tilbud her.

Bliv ringet op

Har du brug for hjælp? Indtast dine oplysninger og vi ringer dig op.

Ny hjemmeside: Hjemmeside design - Design af hjemmeside og webshop