Hvorfor er sociale medier vigtige for din virksomhed?

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin

Den digitale verden kører med 180 km/t og digital annoncering er det nye sort. Men tænker du over, hvordan du kan styrke dit brand eller virksomhed med din tilstedeværelse på sociale medier, ved siden af din digitale annoncering?

Der er mange gode grunde til at være til stede på sociale medier for dig og din virksomhed, og nogle af fordelene vil jeg fortælle dig her:

Kendskab til din målgruppe og kunder

Med virksomhedsprofiler og sider på de sociale medier, kan du følge med i, hvordan dine følgere ”ser ud”. Her kan du blandt andet trække data på, om det er mænd eller kvinder, hvilken aldersgruppe de er i og hvornår dine følgere er aktive. Det kan give dig et godt overblik over, hvordan din målgruppe og dine kunder egentlig ser ud. For nogle gange, kan dine følgere give dig et større indblik i, hvem du burde rette din markedsføring til, baseret på, hvem der i forvejen er interesseret i dit produkt eller brand.

Interaktion med målgruppe skaber troværdighed

Som navnet lyder, så kan de sociale medier mere end bare at vise dine produkter eller brand frem. Her har du også muligheden for at kunne interagere med din målgruppe og følgere, for at skabe større troværdighed.

Når man interagerer på sociale medier føler følgerne, at de bliver inkluderet, set og hørt og det gør at følgerne ikke bare kigger med, men de skaber et slags tillidsbånd til virksomheden eller brandet.

Øge trafik til hjemmeside/webshop

Du kan skabe mere trafik til hjemmeside eller webshop ved at bruge dine sociale medier, til at inspirere og lokke din målgruppe/følgere ind på et link til din hjemmeside. Nogle medier tillader links direkte i opslag, som gør det nemt for dine følgere at følge linkene, når der sker noget spændende. Andre steder, som Instagram, kan der kun lægges link ind på profilen, men der kan alligevel også lokkes nogle ind på profilen og trykke på linket den vej igennem. På den måde, kan man kombinere det at lave content til sociale medier, med at skabe et salg eller besøg på hjemmeside.

Hold øje med konkurrenterne

Hvis dine konkurrenter er tilstede på de sociale medier, er det endnu mere vigtigt at du også er. Det er vigtigt for dig at kunne følge med i, hvad der sker rundt om din virksomhed og hos konkurrenterne, for at kunne blive ved med at levere konkurrencedygtige produkter (uden at kopiere selvfølgelig). Sociale medier er desuden også et virkelig godt værktøj, til at følge med i tendenser og forandringer i markeder – her vil der ofte være trendsættere, meningsdannere eller influenter som er relevante for din branche, som vil være gode at følge.

Skal vi hjælpe dig?

Hvis du har brug for vejledning eller hjælp til dine sociale medier, så kontakt os endelig! Vi står altid klar til at hjælpe og give dig et tilbud på, hvad du har brug for af løsning.

Find priser og pakkeløsninger til dine sociale medier her.

Bliv ringet op

Har du brug for hjælp? Indtast dine oplysninger og vi ringer dig op.

Ny hjemmeside: Hjemmeside design - Design af hjemmeside og webshop